|
|
|
|
|
|
At håndtere kulturforskelle - en vej til dialogisk integration
Ved Karen Nørskov. www.verdensboern.com
For at mennesker kan indgå i interkulturelle dialoger med hinanden, må de kulturelle forskelle ikke virke alt for forstyrrende.
Men det kan være nemmere sagt end gjort. – For den måde ”kultur” virker ind i mødet mellem mennesker, kan være svært at få styr på. Det skyldes, at kultur er næsten umuligt at definere præcist. Det er meget svært, ja, nok umuligt fuldt ud at adskille, hvad der handler om noget personligt, og hvad der handler om noget kulturelt. Derfor kommer man nemt til enten at overdrive kulturs betydning eller at underdrive dets betydning. Ingen af delene dur, for hvis man tolker en persons handling som noget, der har med hans/hendes personlige situation at gøre, men det i virkeligheden mere handlede om noget ”kulturelt” i situationen, så sker der en mistolkning. Personen vil ikke føle sig forstået, men opfattet forkert, og derved er grundlaget for et møde som lige parter ikke til stede – og således heller ikke at mødes omkring noget fælles.
Den samme problematik gælder også på samfunds- og gruppeniveau.
Eksempel¹, hvor kulturens betydning bliver overdrevet, således at nogle personlige forhold bliver overset:
En tamilsk familie er meget nervøs ved, om deres datter spiser nok. Hver dag spørger de om, hvad hun har spist. Selv om de allerede har fået et svar fra én pædagog, spørger de også en anden pædagog på stuen. Personalet bliver irriterede over forældrenes evindelige spørgsmål om barnets mad. Har forældrene ikke tillid til personalet? Tror de måske, at de lyver? De begynder at forklare forældrenes adfærd som noget kulturelt. ”Sådan er tamilere vist. De går altid så meget op i deres børns mad”, lyder det blandt personalet.
I forbindelse med udviklingsprojektet ”Øje for barnets kultur” begynder personalet at reflektere over deres holdning til denne tamilske familie. Ved en forældresamtale spørger de nu til, hvorfor forældrene altid er så optaget af barnets mad. Det viser sig, at den tamilske familie er meget nervøs ved, om barnet vokser nok, fordi at deres første barn døde som spæd. Sorgen og angsten fra denne hændelse sidder endnu i dem, og de har derfor en angst for, at datteren, som nu går i børnehave, ikke vokser og udvikler sig, som hun skal. Derfor er de så opmærksomme på, om pigen spiser sin mad hver dag.
At håndtere kulturforskelle handler om at kunne balancere kulturens betydning – ikke overdrive, ikke underdrive. Kan man det, er man i stand til at møde ”den anden” på en autentisk måde, selv om der er store kulturforskelle. Derved kan man mødes som lige partere – menneske til menneske.
¹Eksemplet stammer fra udviklingsprojektet Øje for barnets kultur. ”Vi er alle ens på en meget forskellig måde”. Ved Annie Thomsen. 1999. Tidligere Kulturkælderens Forlag, nu www.verdensboern.com.
For at lære dette må man arbejde med nogle af de mange forskellige og ofte spidsfindige måder, som kultur virker ind i vores liv på.
Spørgsmålet er:
- Hvordan kan jeg afhjælpe de måder, at kulturforskelle kan virke forstyrrende i min kontakt med ”den anden”?
Værktøjer handler om f.eks. følgende:
-
At håndtere ”de ubevidste dybere lag” i kulturen?
Kulturens ubevidst dybere lag svarer til de grundlæggende virkelighedsforståelser, som mennesker har. Det fungerer som en slags kerne i kulturen. Virkelighedsforståelser er de mere eksistentielle og grundlæggende syn, vi har på livet, så som hvilken rolle familien har i forhold til samfundet, hvilket ansvar det enkelte menneske har i forhold til sin familie, findes der en Gud, og hvad er menneskets rolle i forhold til Gud og naturen.
-
At håndtere ”kulturs selvfølgeligheder”?
Kultur er selvfølgeligt for mennesker. Det er indgroede vaner, som vi kun får øje på i det øjeblik at vi møder nogle, som har andre indgroede vaner end os selv. Fordi vores egne vaner er trygge for os, føles det utrygt når andre har vaner, som er helt anderledes. Hvordan lærer vi at håndtere det?
Uanset hvilke aspekter af kultur man arbejder med, er det en god ide at opøve metakulturel bevidsthed.
Metakulturel bevidsthed er evnen til at ”hæve sig op” over kulturmødet og skabe et overblik over det, som sker. Man skaber en positiv distance til kulturforskellene, ser dem, men identificerer sig ikke med dem. Med andre ord er man i stand til registrere, hvordan kulturforskelle spiller ind, uden at lade sig styre af dem. Fra dette ”ørneperspektiv” er det nemmere at se, hvad der kan skabe tværkulturel forståelse.
Man arbejder med
- at opdage sin egen kultur
- viden og indsigt i andres kultur
- at indleve sig i andres kultur
- at iagttage kultur
|
|
|