Forskel-lighed
Forskel-lighed er et projekt, der skal støtte, at vi her i Danmark bliver bedre til at opleve forskelligheder som noget positivt og berigende. Det sker selvfølgelig med henblik på, at vi bliver bedre til at indgå i en god kontakt og dialog på tværs af kulturelle og etniske forskelle. Hensigten er at være med til at udvikle samhørighedsfølelse og fælles ansvarsfølelse i forhold til hinanden og det danske samfund på tværs af etniske og kulturelle forskelle.

Kort fortalt går projektet ud på følgende:
8 multietniske unge (også danske) oplæres i dialog og forumteater af professionel instruktør. De udvikler nogle korte dilemmafyldte spil. Dernæst tager de rundt i landet på i alt 20 gymnasier, efter- og højskoler og viser forumteater omkring forskellighed for andre unge. Hvordan er vi forskellige? Hvordan bygger vi bro over vore forskelle? Hvordan kan vi blive bedre til at turde stå frem med vore forskelle? Hvordan bliver vi stærkere af at stå frem med vores forskelle?

Forumteater er en særlig konfliktløsende og dialogskabende teaterform. Skuespillerne spiller nogle korte konfliktfyldte spil. De gennemspilles flere gange for at nå frem til en løsning på dilemmaet. Det foregår interaktivt med publikum, som selv kan gå ind og overtage roller i spillet eller komme med forslag til løsninger. Forumteater skaber et særligt rum, hvor man kommer til at tænke dybere ind i de spørgsmål, som bliver taget op.

Integrationsministeriet har lagt vægt på stor synlighed omkring projektet, samt at turneen skulle være landsdækkende. Derfor vil PR udadtil blive vægtet højt ligesom det at nå ud i afkroge af landet. Integrationsministeren Rikke Hvilshøj inviteres til at deltage i én forestilling, hvor også landsdækkende TV inviteres.

Turneen afvikles i oktober og november 2007. Turneplanen er endnu ikke endelig på plads.

Dialogmagasinet
Tre uger før besøg på skolerne fremsendes et dialogmagasin, som skal give inspiration til at håndtere forskelligheder positivt for sig selv og andre, med henblik på at indgå i tværkulturelle dialoger. Tanken er, at dialogmagasinet skal inddrages i undervisningen forud for besøget, således at skolerne er forberedt til deltage i forumteateret, når de 8 ”Forskel-ligheds-unge” kommer.

Sponsorer
Der inviteres sponsorer ind i projektet.

”Forskel lighed” er støttet af Integrationsministeriet med 600.000 kr ud af en særlig pulje oprettet i kølvandet af Muhammedkrisen. Det er udvalgt ud af 86 ansøgere.

Website
www.forskellighed.com

Unge skuespillere
med forskellig etnisk herkomst søges.

Skoler søges
Kender du en skole, som kunne være interesseret i et besøg?

Flyer
Informationsflyer om Forskel-lighed downloades her.

Tovholder.
Ushma Chauhan Jacobsen.
Kontakt for mere info på 86915689


VerdensBørn - Skovvejen 55 4th - 8000 Århus C tlf. 98555755